Kan tatoveringer være farlige?

Flere og flere bruger deres kroppe som lærreder, der skal udsmykkes på forskellig vis. Især tatoveringer er blevet populært, og mange vælger at lægge sig under nålen for at få farve i huden. Du bør dog gøre dig en række overvejelser, inden du træffer den endelige beslutning. For hvor meget er den delfin på anklen egentlig værd? Mange er slet ikke klar over det, inden de lægger sig i stolen, men tatoveringer kan faktisk være farlige. Men hvor farlige kan de være? Og hvilke farver skal du især holde dig fra? Du får her en kort gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, inden du pryder din hud med tusch.

Af Max Den 16.11
Kan tatoveringer være farlige?


Hvor farlige er tatoveringer?

Tatoveringer kan være farlige, fordi der kan opstå allergiske reaktioner i forbindelse med farvestofferne i huden. Derudover kan tatoveringer skabe infektioner, bylder, sår, høj feber og blodforgiftning. Disse risici er nogle, de fleste, der vælger at få en tatovering, kender til. Dog bliver der diskuteret meget omkring, hvorvidt tatoveringer kan være kræftfremkaldende. Det er svært at sige, idet der er stor forskel på, hvad der er i farverne, som tatovørerne bruger. Der kan være kræftfremkaldende stoffer imellem.


Hvilke farver kan være kræftfremkaldende?

Det er ikke bevist, at tatoveringer generelt er kræftfremkaldende. Dog er der, som før nævnt, ingen der ved, hvilke stoffer der er i de forskellige farver. I nogle farver kan der være et så højt indhold af stoffer, som for eksempel kobber og nikkel, at det kan være kræftfremkaldende.


Én farve, du skal være særligt opmærksom på, er rød! Den røde farve er særligt allergifremkaldende, og det er altså en rigtig god ide at holde sig fra den røde farve. Både helt røde tatoveringer og tatoveringer med blandingsfarver indeholdende rød er særligt allergifremkaldende. Stofferne i den røde farve er de samme, som findes i balloner. Det er stoffer, der øger risikoen for at udvikle allergiske reaktioner betydeligt. Så hvis du har tænkt dig at få tatoveret et rødt hjerte på overarmen, så genovervej din beslutning en ekstra gang ? især hvis du i forvejen har tendens til allergi.


Fortrydelse af tatovering ? hvad kan jeg gøre?

Har du allerede fået en tatovering, som du har fortrudt, skal du ikke fortvivle. I dag findes der nemlig råd for dette. Fjernelse af tatovering er i dag næsten lige så normalt, som det er at få tatoveringen. Det er selvsagt dybt irriterende at skulle have fjernet en tatovering, du har brugt tid og penge på, men det er i dag ganske nemt at få fjernet en uønsket tatovering forholdsvis billigt. Uønskede tatoveringer kan i dag fjernes med laserbehandling. Du kan finde en dygtig behandler her.


Der er altså flere forhold, du skal overveje, inden du lader din krop tatovere. Selvom det kan synes dekorativt, er der desværre nogle risikofaktorer. Det er vigtigt, at du har overvejet disse kraftigt, inden du går i gang med projektet. På den måde kan du forberede dig selv bedst muligt, og du undgår slemme overraskelser. Hvis du omvendt allerede har fået en tatovering, du fortryder, er der også en løsning for dig. I dag er det meget nemt at få fjernet en tatovering ? ikke gratis, ikke smertefrit ? men nemt.

Af Max

0 kommentarer

    Deltag i diskussionen

    Kommentar og bedømmelse
    Navn*
    E-mail* (bliver ikke offentliggjort)
       Karakter